Presse - Kortere vej til en centralstøvsuger
Frithiof tilbyder nu en gratis tegningsservice til alle boligejere, der påtænker at installere en centralstøvsuger Vejen fra tanke til handling er nu blevet meget kortere for de mange boligejere, der drømmer om at få installeret en centralstøvsuger i hjemmet. Det er firmaet Frithiof i Birkerød, der nu har gjort beslutningsprocessen meget lettere ved at tilbyde boligejerne et langt bedre og mere realistisk beslutningsgrundlag. Nyheden er en gratis tegningsservice, der i korthed går ud på, at den interesserede boligejer kan indsende en tegning af boligen til Frithiof. Få dage efter vil de så modtage et forslag til placering af sugekontakter, rør og sugeenhed - samt naturligvis et prisoverslag for hele anlægget. En centralstøvsuger kan installereres i både nye og eksisterende boliger og giver brugerne en række fordele og lettelser i dagligdagen. Når der skal støvsuges, skal der blot sættes en slange i vægudtaget. Der er ingen motorlarm, ingen returluft, ingen lugtgener, og ingen tung støvsuger, som man skal trække efter sig, og som laver skrammer på vægge, paneler og møbler. Centralstøvsugeren gør det ikke alene langt behageligere at støvsuge. Indeklimaet bliver også bedre. Alt støvet suges til sugeenheden og opsamles i en spand, mens luften filtreres og blæses ud i det fri. Der er således ingen udblæsningsluft med mikropartikler og lugt inde i boligen. Frithiof kan levere en række forskellige løsninger, der alle er skræddersyet til den enkelte bolig. Og Frithiofs centralstøvsugere udmærker sig blandt andet ved, at de ikke fungerer med støvsugerposer, men i stedet opsamler støvet i en spand, der kun skal tømmes et par gange om året. Frithiof oplyser, at et komplet centralstøvsugeanlæg til et almindeligt parcelhus typisk vil koste mellem 6.000 og 9.000 kroner, hvis husejeren selv installerer det. Der kan læses mere på www.frithiof.dk |